Psykolog på Bornholm
Jeg tilbyder individuel terapi, gruppeforløb samt supervision, og du kan komme med eller uden lægehenvisning.
Her kan du komme, hvis du ønsker hjælp til at skabe større tilfredshed i dit liv. Det kan være at du står i en personlig krise eller alvorlige belastninger, som kan være svære at stå i selv. Eller måske du ikke aktuelt står i store udfordringer, men ganske enkelt ønsker at lære dig selv bedre at kende. Jeg har klinik i rolige landlige omgivelser, hvor du kan komme præcis som den du er.
Jeg afholder desuden løbende gruppeforløb for lægehenviste klienter med fokus på at blive tryg i en gruppe samt arbejde med kropslig regulering af nervesystemet.
Her på siden kan du læse om mig og min tilgang til terapi. Nederst på siden kan du læse om, hvordan du kontakter mig og hvilke oplysninger, som jeg har brug for i den forbindelse.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik.
Med venlig hilsen
Helene Langhoff
Psykolog
“Helene er super empatisk, smilende og professionel. Jeg har haft tre samtaler, og er hver gang gået derfra med en følelse af at blive hørt og taget seriøst. Jeg kan varmt anbefale Helene.”
Om terapi hos mig
Vi er alle kastet ind i tilværelsen og får gennem livet udfordringer og prøvelser, som kan være svære at stå i selv. Eller vi oplever perioder, hvor det bliver vigtigt for os at dykke dybere ned i kendskabet til os selv. Du er velkommen til at række ud til mig, hvis du ønsker en professionel samtalepartner.
Vores udgangspunkt er samtaleterapi, hvor jeg hører om din situation, hvorfor du er kommet og hvad du ønsker hjælp med. Gennem samtale kan vi arbejde med mange af de ting, som gør at du kommer for hjælp.
En dybdepsykologisk tilgang. Jeg vil ofte supplere den almindelige samtaleterapi med at arbejde med for eksempel symbolbrug og dine natlige drømme. Det er gode måder at få ubevidste lag i tale på, så vi kan få indsigt i dybere lag i dine problemstillinger. Vi kan skrue op og ned for inddragelse af disse ting alt efter din præference.
Krop, instinkter og nervesystem. Derudover er jeg trænet i at være orienteret i vores kropslige og nervesystemsmæssige responser og instinkter. Det er noget af det, som ud fra mit perspektiv er vigtig at kunne navigere i for at kunne få det bedre, fordi det ofte er forstyrret hos os efter for meget tilpasning til familie/arbejde/samfund/kultur eller pga. traumer. I terapien hos mig kan du lære dine egne responser at kende og lære hvordan du kan opleve mere indre tryghed og flere indre ressourcer.
Ovennævnte tilgange, som kalder det ubevidste og kroppens ressourcer frem, er indtil videre mit bedste bud på, hvordan jeg kan hjælpe på en måde, som over tid kan lave dybere forandring.
Man kan læse mere konkret om mine efteruddannelser og metodiske inspirationskilder længere nede.
Kommer du med akutte krisereaktioner, vil min terapi være mere konkret og rådgivende, men også med et stort fokus på at få reguleret krop og nervesystem.
Et godt match er det vigtigste. Det er vigtigt for din terapi, at du finder en psykolog, som du føler dig tryg ved, og som arbejder med metoder og forståelser, som også giver mening for dig. Intet match er perfekt, men hvis du ikke oplever et godt nok match, skal du overveje at finde en anden psykolog, eller snakke med mig om hvad du har brug for mere/mindre af. Første samtale er en god måde for dig at mærke om matchet mellem os er godt, eller du kan komme et par gange for at prøve det af. Du er til enhver tid frit stillet til at stoppe dit forløb, hvis du ønsker det.
Varighed af et terapiforløb og intervallet mellem sessioner. Hvis du kommer med en afgrænset problemstilling, kan et korttidsterapeutisk forløb (op til 12 gange) sætte en god udvikling igang. Har du udfordringer i dit liv, som har fulgt dig længe, eller som præger flere dele af dit liv, vil et længere forløb typisk give mere mening. Har du udviklings- og tilknytningstraumer kræver det endnu mere tålmodighed for at skabe tryghed og tillid i terapien.
I starten anbefaler jeg at du kommer hver uge ved enkeltkonsultationer, hvis det kan lade sig gøre. Derefter kan mellemrummet mellem sessioner øges gradvist.
“Jeg var rigtig bange for at starte til psykolog, indtil jeg startede hos Helene. Helene fik mig til at føle mig tryg i rummet, og det gjorde plads til at jeg kunne sige alt hvad jeg havde på hjerte. Jeg følte især, at hun kunne sætte sig i øjenhøjde med mig, og sætte sig ind i hvordan jeg har det. Hver gang jeg har haft en samtale, er jeg altid kommet ud med en lettet følelse i kroppen og en ro. TAK!”
Om mig
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2014 og statsautoriseret af Psykolognævnet i 2018.
Jeg er efteruddannet indenfor primært humanistiske, dybdepsykologiske og kropsorienterede tilgange til psykoterapi, blandt andet:
- Eksistentiel Psykoterapi (Vibe Strøier)
- Psykodynamisk legeterapi (Institut for Legeterapi)
- Jungiansk psykoterapi med fokus på tegning, meditation og drømmearbejde (Vedfelt Instituttets procesgrupper)
- Systemiske perspektiver (Metalog/Søren Hertz)
- Fascial Flow® Guide (igangværende)
Derudover har jeg en lang række kurser i bl.a.:
- Supervision
- Krisehåndtering
- Psykologiske undersøgelser af børn og voksne
- Tilknytning, krop og traumer
- …og meget andet.
Ud over mine uddannelser er jeg inspireret af metoder som Internal Family Systems (IFS), Gestaltterapi, Sandplay, Somatic Experience (SE), NeuroAffektiv Relationel Metode (NARM), klientcentreret terapi (Carl Rogers), m.fl.
Jeg har flere års erfaring med psykoterapi til voksne. Jeg har derudover tidligere været ansat i kommunalt regi og har erfaring med mange facetter af det psykologfaglige kommunale arbejde omkring børn, unge og familier. Jeg har bl.a. varetaget tværfagligt samarbejde, legeterapi, samtaleterapi, supervisionsopgaver, gruppeterapi, korttidsterapeutiske forløb til udsatte unge, ligesom jeg har erfaring med psykologarbejdet i PPR samt psykologiske børneundersøgelser og forældrekompetanceundersøgelser. I dag beskæftiger jeg mig kun med voksne i terapi eller supervision.
Jeg er underlagt tavshedspligt og journaliseringspligt og arbejder under Psykologloven samt de Etiske principper for nordiske psykologer. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening. Jeg modtager løbende supervision som en fast del af min psykologpraksis.
“Mine første psykologtider var med Helene. Man møder en kvinde med kærlige smilende øjne og en person, som er utroligt imødekommende, rolig og matcher ens energi. Hun stiller dig spørgsmål til eftertanke, som gør, at du forstår dig selv bedre og på et nyt plan. Hun får én til at føle sig stærkere efter hver gang. Helene tager dine problemer seriøst og har en enorm forståelse. Det gjorde mig nervøs, hvis det var meget seriøst og uden jokes, men Helene forstår sig virkelig på at få alle aspekter med. Hun kan grine og smile med én. Det gør, at man bare åbner sig utroligt hurtigt op. Jeg kan anbefale Helene!”
Priser og betaling
Supervision, individuel á 60 minutter (fremmøde eller online): 1400 kr.
Supervision i gruppe: Prisen afhænger af gruppens størrelse og sted. Skriv en mail med forespørgsel.
Betaling: Du betaler i slutningen af hver session med betalingskort. Kun ved onlinekonsultationer kan der benyttes MobilePay.
Muligheder for tilskud:
Jeg har ydernummer og tager imod lægehenvisninger. Se henvisningskategorier og satser nedenfor.
Medlemmer af Sygesikring Danmark kan kun få tilskud, hvis de selv indberette behandlingen.
Hvis du har en sundhedsforsikring eller en indboforsikring hvor psykologhjælp er inkluderet, har du sandsynligvis mulighed for at få din udgift helt eller delvist dækket. Du betaler selv din behandling til mig og afregner derefter med dit forsikringsselskab, medmindre andet er aftalt med mig.
Green Friday: Sidste fredag i november går al min omsætning fra dagen til naturbeskyttende formål, i 2024 til Den Danske Naturfond, som opkøber dansk jord til naturbeskyttelse og naturgenoprettelse. Dette som alternativ til forbrugerisme og Black Friday-konceptet.
Praktisk information
Når du kommer til min klinik: Jeg har klinik på Sorteengevejen 1, 3700 Rønne. Du kan parkere på gårdspladsen og gå ind ad den første dør i stuehuset (som binder meget, så brug kræfter). Der er et messingskilt ved døren med mit navn. Du tager plads i venteværelset og er velkommen til at tage noget at drikke. Jeg henter dig, når sessionen starter.
Online konsultationer: Min erfaring er, at online konsultationer kan være lige så udbytterige som ved fremmøde. Det kan være at du er ude at rejse, bor et andet sted i landet, eller ønsker komforten ved at blive hjemme. Jeg benytter en krypteret forbindelse og sender dig et link på forhånd.
Særligt for dig med lægehenvisning
Din læge kan efter en vurdering henvise dig til psykologbehandling på baggrund af en af følgende kategorier:
- Røveri-, volds- og voldtægtsofre
- Trafik- og ulykkesofre
- Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
- Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
- Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge)
- Personer, der har forsøgt selvmord
- Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet
- Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
- Personer med let til moderat depression der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år
- Personer, der lider af let til moderat angst, herunder også let til moderat OCD, der på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år.
Med en lægehenvisning kan du få op til 12 konsultationer á 45 minutter. Hos mig vil din første session som regel være en dobbeltsession.
Priser for unge mellem 18 og 24 år, som er henvist for depression eller angst (kategori 10 og 11):
Første session (dobbeltsession, 2 klip på henvisningen, 90 minutter): Gratis (der betales dog gebyr på 861,66 kr. ved for sent afbud/udeblivelse).
Efterfølgende sessioner (1 klip på henvisningen, 45 minutter): Gratis (der betales dog gebyr på 391,80 kr. ved for sent afbud/udeblivelse).
Gruppeforløb á 4 gange med fokus på at blive tryg i en gruppe samt regulere nervesystem gennem krop, max 5/6 deltagere: Gratis (1 klip på henvisningen, 1 time og 45 minutter pr. gang). (der betales dog gebyr på 336,63/302,97 kr. ved for sent afbud/udeblivelse).
OBS! Unge mellem 18-24 år som er henvist under kategori 1-9 betaler normal takst, se nedenfor.
Priser for alle andre med lægehenvisning i kategori 1-11 samt unge mellem 18-24 år i kategori 1-9:
Første session (dobbeltsession, 2 klip på henvisningen, 90 minutter): 861,66 kr.
Efterfølgende sessioner (1 klip på henvisningen, 45 minutter): 391,80 kr.
Gruppeforløb á 4 gange med fokus på at blive tryg i en gruppe samt regulere nervesystem gennem krop, max 5/6 deltagere: 336,63/302,97 kr. pr. gang (1 klip på henvisningen, 1 time og 45 minutter pr. gang)
Priserne for lægehenviste klienter er fastsat i Praksisoverenskomsten for Psykologer og reguleres hvert halve år – næste gang d. 1. april 2025.
“Med kæmpe empati og stor faglighed fik Helene brikkerne til at falde på plads indeni. Jeg er gået derfra med ro. Virkelig godt hjulpet.”
Kontakt mig
Du kan kontakte mig på mail psykologhelenelanghoff@proton.me
Når du sender din henvendelse om terapi, skal jeg bede dig oplyse følgende:
- Kort beskrivelse af din situation.
- Mobilnummer (bruges til at sende dig en kode, så du kan læse min krypterede mail).
- Fødselsdato dd/mm/åå. Med lægehenvisning skal jeg også bede om de 4 sidste cifre i dit cpr.nr., som du kan sende særskilt i en sms på mobilnummer 31 76 06 07.
- Om du henvender dig med/uden lægehenvisning.
- Om du har brugt lægehenvisningen hos andre psykologer og hvis ja, hvor mange konsultationer. Du behøver ikke begrunde dit psykologskifte, medmindre du selv ser det som relevant.
Jeg bestræber mig på at besvare mails inden for 2 hverdage, men indimellem kan der gå længere tid.
Jeg har ikke mulighed for at modtage telefoniske henvendelser og forespørgsler. Ønsker du rådgivning på mail eller telefon, faktureres mit arbejde i den forbindelse med mine gældende normale takster pr. påbegyndte 10. minut.